Bisidder og rådgivning
HJEM -Behandling af stress
Behandling af stress

Bisidder og rådgivning

Her kan du læse om 2 services jeg også udbyder:


  • bisidder hos kommunens jobcentrer, anden aktører eller arbejdspladser
  • rådgivning i sager om sygedagpenge og/ellers ressourceforløb

 

 

Bisidder

 

Har du brug for støtte til møder med kommunens jobcentrer, anden aktører eller arbejdspladser? Så kan jeg tage med dig.

 

Det er altid en god idé ikke at tage alene til møder, når du er sygemeldt med stress eller lignende. På kommunen eller hos anden aktør er det nok mest oplagt at tage en ven eller et familiemedlem med. Så sidder du ikke alene, du har nogen at støtte dig op af og I er to sæt øre til at høre, og flere til at spørge ind til de informationer du møder. 

 

På arbejdspladsen er det oplagt at have sin tillidsrepræsentant eller en anden fagforeningsrepræsentant med. Det gør møderne mindre personlige, og mindsker stresspåvirkningen på dig.


Men det er selvfølgelig ikke altid at ovenstående kan lade sig gøre. Derfor tilbyder jeg tage med dig. 


Når jeg fx er med til et møde med kommunen, så starter jeg med en forsamtale hvor jeg kortlægger hvad DU vil have ud af mødet, og hvordan du mener jeg kan støtte dig. Hos kommunen eller lignende,

tager jeg som regel noter undervejs, men jeg kan også støtte dig i at huske vigtige pointer eller spørgsmål, og som regel arbejder jeg også på at sikre de mest optimale forhold for dit nervesystem. Dvs. jeg er opmærksom på din reaktion, og intervenere relevant og efter aftale, det kan fx være at bede om optimale siddeforhold, en pause eller sørge for at vi på anden vis alle bliver reguleret undervejs. 


Priserne er i henhold til mine almindelige timetakster, dog tager jeg betaling for pr. påbegyndt kvarter. 


Kørsel: statens takst på kr. 3,54 pr. km.

 

Rådgivning i sager om sygedagpenge og/eller ressurseforløb 

 

Det kan være rigtig svært at gennemskue, ja endda bare læse breve fra kommunen, når man er sygemeldt med stress. Det er faktisk ikke ualmindeligt at man ikke forstår et ord af hvad der står. For mange kommer det også som en overraskelse af sygedagpengene skal revurderes allerede efter 22 uger, for hvad betyder det egentlig. 


Det gøres ikke lettere af at praktiserende læger ofte ikke er opmærksomme nok i deres kommuneniktion med kommunen, og det kan så tvivl hos kommunen i forhold til din tilstand, hvilke mange gange - desværre - falder ud til fordel for kommunen og ikke den sygemeldte. 


Jeg kan hjælpe dig til at læse breve fra kommunen, forklare ord som revurderingstidspunkt, partshøring, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, m.m. Jeg kender til loven og kan læse den. Jeg kan også sikre mig at de grundlæggende forvaltningsprincipper bliver overholdt, og i hvordan du ikke bliver belastet i kommunikation med kommunen. Jeg har også god erfaring med at rådgive dig i kommunikation mellem læge og kommunen, således at kommunen får det rette billede af din tilstand, hvilket i sidste ende kan sikre din ret til fx sygedagpenge. 


Desværre er det sådan at jo før du bliver en aktiv spiller i dit sygedagpengeforløb, des bedre. Og det taler fuldkommen imod hvad man som stresssygemeldt er i stand til. Derfor er det godt at få sparing så tidligt som muligt. 


Priserne er i henhold til mine almindelige timetakster, dog tager jeg betaling for pr. påbegyndt kvarter.

 

Hjælp til selvhjælp


I denne episode af min podcast taler jeg med socialrådgiver Maj Thorsen, bl.a. om  hvordan du kan mindske stress i mødet med kommunen, hvordan loven om sygedagpenge fungerer, og hvad du skal være opmærksom på i din sagsbehandling:

Linda Clod Præstholm

2900 Hellerup

Danmark

T: 22 36 88 08

CVR-nr. 38 74 77 70

MobilePay: 56959

 

Konsultation efter aftale. Ring for at få en tid !

Adresse: Jomsborgvej 23a, 2900 Hellerup

 

For andre henvendelser, er du velkommen til at skrive til: mail@lindaclodpraestholm.com

PODCAST:

Du kan finde min podcast her på siden, på iTunes eller Spotify.

Copyright © All Rights Reserved