Jeg har specialiseret mig i rehabilitering af stress og belastningstilstande. Derfor giver jeg mine klienter en reel behandlingsplan for stress eller belastningstilstanden. En sygemelding er desværre ikke nok, der skal de rigtige indsatser til.
Behandlingsplanen kommer efter en vurdering af dit stress- eller belastningsniveau, og jeg anvender herefter en skånsom terapeutisk tilgang til at forløse stress i kroppen og guider dig til indre ro.
Stress og belastningstilstande kan også komme til udtryk som angst, hvilket jeg også behandler. Stress og belastningstilstande kan komme af pres på arbejdet, i hjemmet, efter sygdom, som følge af neurodivergens eller C-PTSD og meget mere. Dette er derfor også faktorer og forhold, som jeg indrager i min behandlingstilgang.

Specialist i stress og traumeterapi.
Indehaver af podcasten
'Samtaler Om Stress'.
Efter mange års stresspåvirkninger og derigennem indehaver af en lammet krop, der skreg: "OVERLOAD", var det for mig, en kæmpe lettelse at møde Linda. Jeg mærkede med det samme, at Linda ved hvad hun snakker om! Hendes professionelle tilgang og store viden, gav mig en kæmpe støtte i en svær proces.
Trygt, kærligt og i et meningsfuldt tempo, har Linda set mig, hvor jeg var, og givet mig redskaber til igen selv at kunne se. Min behandling hos Linda, har været forløsende på mange planer og jeg er meget taknemmelig for den indsigt og det mod der nu blomstre i mig. Tak Linda!
P.E.J.
Hvis du har en fornemmelse af, at dine stressproblemer hænger sammen med og næres af traumatiske oplevelser i din barndom, vil jeg varmt anbefale dig at gå hos Linda.
I løbet af vores sessioner sammen har hun fra starten hjulpet mig både til at få ro på kroppen, men også til at blive bevidst og få større viden om, hvad mine opvækstvilkår har betydet for min krop og sansning.
Jeg har erkendt og oplevet meget konkret i sessionerne, at det, at jeg de første 20 år af mit liv voksede op i et hjem med psykisk vold og omsorgssvigt, har gjort, at mit nervesystem fungerer meget anderledes end flertallets. Det gør, at jeg indtil nu, hvor jeg er i begyndelsen af fyrrerne, aldrig rigtig har kunnet opleve en dyb afslapning og ro i min krop, og at jeg er mere sårbar over for stress og depression end flertallet.
Linda har samtidig været den person, der for første gang har givet mig redskaber, som kan forandre min fysiske og psykiske tilstand. Jeg har oplevet, at hun meget hurtigt har hjulpet mig ind i en proces, hvor mit nervesystem og min sansning er i gang med at ændre sig helt grundlæggende, så jeg langt bedre er i stand til at være i og sanse verden mere fuldt ud.
Og hun har hjulpet mig til at lære, hvordan jeg kan mærke og skabe rum til svære og voldsomme følelser af angst, vrede og sorg, som tidligere jævnligt har overvældet mig i form af angst- og panikanfald, raseri, depression og følelse af afmagt.
Det har gjort, at jeg nu oplever, at mine traumatiske oplevelser er begyndt at ændre sig og ikke bare bliver ved med at dukke op som genoplevelser i den samme form - noget, jeg ikke længere troede på kunne lade sig gøre, efter at mange års samtaleterapi hos forskellige psykologer nok har gjort mig bevidst om, hvorfor jeg havde det sådan, men ikke havde kunnet ændre på det.
Det arbejde, Linda laver sammen med mig, gør en forskel ved at få integreret de fortidige traumatiske oplevelser i hele min krop i nutiden, give plads til de følelses- og sansemæssige reaktioner på dem, der ikke kunne få plads, da de fandt sted, og give mig nye kropslige og mentale oplevelser, der kan føre mig nye og bedre steder hen, hvor jeg ikke længere holdes fast af fortiden som før.
M.L.H.
Vi havde en samtale med Linda. Gennem hele konsultationen var hun dybt fokuseret og accepterende, guidede os dybere ind i en analyse af vores situation og hjalp os med at være opmærksomme på det der skete undervejs.
Resultatet var virkelig fantastisk: Opløsning af blokkeringer i en situation, der skabte mange vanskeligheder for os. Og et stort skub i at træffe de rigtige beslutninger.
Hvis du er under for meget stress, så ring til hende! Hun er forpligtet og har stor erfaring. Meget anbefalelsesværdig.
(Oversat fra engelsk.)
Dani Vázquez Rodríguez
Når man er i et forløb hos Linda, er man ikke et sekund i tvivl om, at hun ved, hvad hun taler om. Hun ved alt, hvad der er værd at vide om stress, både pga. hendes store faglige viden, men også via. hendes egne erfaringer med stress.
Det der har være specielt godt for mig, ved at være i et forløb hos Linda, er at hun har en skarp situationsfornemmelse for, hvad man har brug for at vide, alt efter hvor man er i sit forløb. I starten hjalp hun mig med at komme af med alt den skyld og skam, som jeg følte ved at være gået ned med stress, og dernæst begyndte vi at vende blikket ind mod mig selv, så jeg kunne forebygge mod at lave samme fejl igen - men først når jeg var klar til det.
Det der virkelig skinner igennem, man man snakker med Linda, er hendes “ikke-dømmende” tilgang til mennesker, og at hun tværtimod med sit empatiske sind ser meget nuanceret på én, og de ting man måtte have med i sin bagage.
Tak til Linda for at gribe mig på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var allermest sårbar. Jeg kan ikke forestille mig at være kommet så langt i mit forløb og i min udvikling som menneske uden hende.
"Thomas"
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og det er din garanti for at jeg som minimum overholder gældende etiske regelsæt. Det gælder bl.a. tavshedspligt, ansvar, relationelle forhold til klienter og meget mere.
Ikke bare i mit virke som psykoterapeut, men også privat arbejder og lever jeg ud fra et bevidst menneskesyn, hvor jeg anser alle levende væsner som ligeværdige og med en overbevisning om, at vi alle indeholder en ubrydelig kerne af positive potentialer.
Jeg respekterer og omfavner således personer af alle slags kønsidentiteter, hudfarve, nationalitet, religiøs ovebevisning, sexuelle orienteringer m.m.
Har du andre spørgsmål til mit etiske og værdimæssige ståsted, er du altid velkommen til at kontaktemig!

Vi rummer alle det største potentiale for udvikling. Uanset vores opvækst, tidligere oplevelser og nuværende tilstand. Alle rummer vi det største potentiale.
Vi indeholder alle kimen til at værdsætte det bedste i hinanden. Se os selv og alle levende væsner, i den bedste og reneste form. At være med hinanden uden frygt, uden bagtanker, kun drevet af kærlighed og medfølelse, er det mest naturlige for os.
Må vi alle mødes på denne mest naturlige måde. Skrotte unaturlige overfladiske væremåder. Bagtanker og tvivl. Må vi anerkende hinandens godhed og potentialer.
Må vi bryde fri fra ideen om tingenes uforanderlighed, men anerkende altings forgængelighed. Forstå at alt vil forandre sig. Intet er for altid det samme.
Må vi opgive håbet om at skrive vores sejers-historie. For der er ikke noget at sejre over. I vores udvikling af vort potentiale vil vi på vejen møde op- og nedture. På et tidspunkt vil kærligheden fjerne frygten i nedturen. Håb og frygt er blot to sider af samme mønt. Må vi frigøres fra disse modsætningsfyldte tilstande og opleve den absolutte frihed.
Må vi forstå vores alle sammens forbundethed. Må vi indse at grænserne mellem os ikke er eksisterende. At vores eksistens er som strømme i havet, og tilsammen udgør vi alle det ubegrænsede hav. Må vi indse at på denne måde ejer vi friheden til at gavne hinanden, selv på tankeplanet, selv uden det fysiske møde.
Må vi med tiden få modet til at løsrive os fra den fikserede idé om os selv som noget bestemt. Må vi indse at vi er mere end vores fysiske fremståen, mere end vores daglige aktiviteter, mere end vores materialistiske formåen. Må vi dermed slippe frygten for at forandre os fra den vi er eller var, og kunne omfavne en tilstand uden fikseret idé.
Vores sind kender sandheden. Den ligger på den anden side af flygtige følelser og sindstilstande. På den anden side af foranderlig glæde og sorg. Sandhedens essens er sindets naturlige tilstand.
Må vi end ikke gribes af den mindste tvivl på vores sinds iboende kærlighed. På at medfølelse er det mest naturlige for os og imellem os.
Må alt hvad vi gør, bringe os selv og andre tættere på erkendelsen af vores største potentiale. Må vi glædes ubegrænset over hinandens udvikling. Må vi støtte hinanden i denne udvikling med den højeste og mest uselviske medfølelse og kærlighed.
I taknemmelighed til alle de kærlige inspirationskilder jeg til stadighed møder på min vej,
Linda Clod Præstholm
Klinik adresse: Jomsborgvej 23, 2900 Hellerup
2900 Hellerup
Danmark
T: 22 36 88 08
CVR-nr. 38 74 77 70
MobilePay: 56959
Konsultation efter aftale. Ring for at få en tid.
For andre henvendelser, er du velkommen til at skrive til: mail@lindaclodpraestholm.com
Du kan finde min podcast på Podimo, iTunes eller Spotify m.fl

Copyright © All Rights Reserved