Åndedræt, yoga og vagusnerven

Et spørgsmål jeg tit får, især som yogalærer, men også som stressbehandler, er om jeg lige kan give nogle øvelser, noget der stimulerer vagusnerven, en vejrtrækningsøvelse eller en duftolie mod stress.

Det kender jeg naturligvis til, men jeg bruger ikke selv den tilgang til stressreduktion, med mindre det er som en implicit del af en yogatime eller i en personlig konsultation med klientens historik som baggrund.

Den bagvedliggende antagelse er nemlig at man ved disse øvelser stimulerer vagusnerven for at reducere stress, men vagusnerven er efter min erfaring og faglige forståelse ikke en tænd/sluk knap til stress, selvom denne opfattelse er meget udbredt. Denne tilgang til stressreduktion er efter min opfattelse et udtryk for reduktionisme.

Reduktionisme betyder at man reducerer sammensatte enheder til mere enkle og grundlæggende elementer. At man tager noget ud af sin helhed. Den reduktionistiske tilgang kommer fra positivisme, og forudsætter at man uproblematisk kan opbygge teorier om verden ved at sammenfatte viden om detaljer.

Faren ved at tro at man bare lige skal regulere eller fjerne stress, er at man egentlig ikke fjerner stress, men forbliver stresset "under overfladen". Du føler dig måske lidt roligere, men stresshormonerne er ikke forsvundet. En anden fare er at stress bliver reduceret til en simpel personlig ligning, hvor det handler om at nogle skal gøre noget for at kunne udholde forhold der i virkeligheden er sundhedsskadelige. Det kan være rigtig godt at kunne, hvis man er i krig. Men ikke på hverdagsplan over længere tid.

Stress er en meget mere kompleks og - i længden - usund størrelse, som ikke kun involverer et autonomt nervesystem (som måske / men nok måske ikke kan “slukkes” med vagusnerven), stress implicerer også et helt hormonsystem (HPA aksen), som ikke på samme måde kan tændes og slukkes bl.a. fordi stresshormoner er kemi og derfor er fysisk tilstede i kroppen.

Derudover beror stressresponsen også på vores kroppes individuelle tilpasninger, på baggrund af den prægning vi har fået helt som fostre og senere i samspil med vores omsorgspersoner.

Sygdom og traumer kan også påvirke vores stressrespons. Vores stressrespons bliver sågar præget helt ind i vores cellers energiforsyning (Cell Danger Respons), og derfor ser vi også at resten af vores væv i kroppen bliver involveret i stressresponsen, sådan at fx bindevæv kan have én respons, muskler kan have en anden respons og vores immunsystem, ja endda organer, en tredje i relation til det autonome nervesystem. Nogle gange vil stressresponsen primært vise sig der i visse vævstyper. Der er her tale om meget individuelle tilpasninger.

Endeligt så er der hele den omkringliggende stresspåvirkning og den viden der ligger om hvordan hvilke forhold påvirker os. Vi kan altså ikke pille en stressrespons ud af den ligning, hvor der altid vil indgå en stresspåvirkning.

Min tilgang til at arbejde med stressresponsen beror desuden på teorien om polyvagus af Dr. Stephen Porges. Altså at vagusnerven har flere forgreninger. Det åbner op for den forståelse for hvorfor stress kan udtrykke sig forskelligt, som en hyper- eller en hyporespons. Derpå hæfter hormonsystemet sig, som også kan udtrykke hypo- og hyper tilstande. Og ligeledes kan væv og immunsystem udtrykke disse tilstande i forskellige kombinationer.

At regulere eller fjerne stress er altså et lidt mere komplekst arbejde, hvor jeg er af den holdning at vi har et ansvar overfor hinanden og overfor hvordan vi tillader os at behandle hinanden. Vi kan sagtens bruge "simple" stressreducerende midler eller øvelser, HVIS de står i samspil med det øvrige landskab af stresspåvirkninger og stressreaktioner. Ellers risikerer vi at stress bliver et spørgsmål om at kunne eller ikke kunne mestres noget, på trods af hvor usundt det end er.

Læs om min yogaform Somatic Stress Healing Yoga HER

Mere viden:

Læs også:

Åndedræt, yoga og vagusnerven

Linda Clod Præstholm

PODCAST: