Først og fremmest skal stresspåvirkningen stoppes. Fuldkommen ligesom førstehjælp. STOP ULYKKEN. Har du for meget om ørerne, skal dette altså tages væk for en periode. Det kan gøres med en sygemeldning, en delvis sygemelding eller måske med en meget kraftig reduktion af dine belastningsforhold på arbejdet eller i privaten.
Dernæst skal du sikres så meget ro som muligt. Og det er her det bliver svært, som jeg skrev om under Skal stress behandles?.
Så første skridt i behandlingen af stress er at tilrettelægge den strategi lige netop dit nervesystem har brug for for at kunne nedbringe niveauet af stress-hormoner.
Behandlingen kan også inddrage her og nu øvelser som har øjeblikkelig virkning. Det kan være øvelser der tages med hjem og som skal udføres på bestemte tidspunkter. Det kan også være at det er relevant at lave en dags- eller ugeplan. Og så kan det til sidst også være et overblik over aktiviteter der enten er gode eller skadelige for et stresset nervesystem. Succesen i stressbehandlingen ligger i hvor god du er til at overholde den plan, der for mange vil virke helt ulogisk og måske endda skræmmende.
Mange der er ramt af stress når til et punkt, der er langt, langt væk fra den kognitive rækkevide, og det skyldes at de områder i hjernen som dominerer under stress ligger “dybere” i hjernen og har større lighed med et dyrs overlevelsesstrategi.
En anden metode som jeg anvender i min stressbehandling, er at “fange” disse områder i hjernen. Dermed kan man forløse oplevelser/følelser/automatiske reaktioner/træthed som ofte kommer i kølvandet på alvorlig stress. Nøjagtig som man ser det hos mennesker der har været udsat for et pludseligt traume.
Et sidste skridt i stressbehandlingen er at vende tilbage til livet og arbejdet igen. Her skal de fleste have hjælp til en tilbagevendelsen plan og en guidning i hvordan stressen ikke opstår igen. Jeg gennemgår fx altid de mulige stresspåvirkning der har været i mine klienters liv, sådan at der kan blive ryddet ud i forhold/opgaver/tilstande, som potentielt vil fører til endnu en omgang stress.
Jeg har også skrevet blogindlægget 'Hvordan går det med din stresssygemelding?', som er god at læse hvis du er i tvivl om nuværende tiltag er tilstrækkelige.
Læs også:
2900 Hellerup
Danmark
T: 22 36 88 08
CVR-nr. 38 74 77 70
MobilePay: 56959
Konsultation efter aftale. Ring for at få en tid !
Adresse: Jomsborgvej 23, 2900 Hellerup
For andre henvendelser, er du velkommen til at skrive til: mail@lindaclodpraestholm.com
Du kan finde min podcast her på siden, på iTunes eller Spotify.
Copyright © All Rights Reserved