3. grads stress og dissociation

3. grads stress og dissociation

Når vi taler og skriver om stress gøres det som regel ret unuanceret. Stress er et begreb som dækker alt fra at blive forskrækket eller at skynde sig til noget, og til at være så påvirket at man invalideres i en grad som kræver sygemelding i kortere eller længere tid.


Men selv den stress som kræver sygemelding kan udarte sig enormt forskelligt og i mildere eller stærkere grader. Derfor vil jeg her introducere et nyt begreb, som beskriver den tilstand jeg i min podcast tidligere har optalt som traumatisk stress, nu som 3. grads stress. (TRIGGER WARNING: Denne tekst omhandler svære tilstande i nervesystemet, som kan virke triggende. Du kan med fordel læse lidt ad gangen hvis du bliver påvirket. )



Begrebet har jeg fra Merete Holm Brantbjerg, der i mange år har undervist i Relationel Traumeterapi. Begrebet har lighed med det som Nadja U. Prætorius introducerer i bogen: ‘Stress - det moderne traume’ som arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom. Nadja U. Prætorius observerede hos mange af sine klienter denne tilstand, hvor de var så påvirkede af deres stress, at Prætorius kun kunne sammenligne dem, med de traumatiserede klienter hun ellers havde haft i behandling.


3. grads stress udarter sig altså som et traume. Mange af de klienter jeg ser med 3. grads stress kan genkende stort set alle de samme symptomer som ved PTSD. Og et vigtigt element i dette symptombillede er: dissociation og ekstrem udmattelse. Dissociation vil ofte vise sig som forskellige former for svimmelhed, ud-af-kroppen-fornemmelser, osteklokke-følelse eller væren-vedsiden-af-sig-selv m.m. Ekstrem udmattelse viser sig bl.a. ved unaturlig træthed, kraftesløshed, nedlukning eller hjernetåge m.m.


Merete Holm Brantbjerg fremlægger det sådan at 1. grads stress handler om mobilisering og orientering. 2. grads stress rummer de overlevelsesreaktioner vi går ind i når vi er i fare. Reaktionerne rummer kamp og flugt. 3. grads stress sætter ind, når 2. grads reaktionerne ikke løser situationen og vi fortsat befinder os i fare. 


Kollaps/frys eller fawn hører under 3. grads stress, og disse tilstande er betinget af det man kan kalde hypoarousal, som defineres som en lavenergitilstand. Jeg finder dette begreb meget relevant, fordi det virker til at være mere dækkende for de tilstande mange med traumer og traumatisk stress går rundt i. Hvor kollaps og frys kan virke for statiske og nogle gange for dramatiske.


3. grads stress kan også betegnes som en disorganiseret overlevelsesreaktion. Hvor en organiseret overlevelsesreaktion vil indebære en kamp eller flugt respons, så er disorganiserede overlevelsesreaktioner en tilstand vi skifter ind i, når de organiserede overlevelsesreaktioner ikke hjælper os. 


Disorganiserede overlevelsesreaktioner er en mere radikal overlevelsesreaktion, da den er præget af opløsning af selvet, som er den organiserende instans i os. Vi mister dermed orientering, grebet med verdenen, “bliver væk fra os selv”, “falder ud” af tilknytning og kan endda miste adgang til verbalt sprog. Derfor ser vi dissociation eller ekstrem udmattelse i disorganiserede overlevelsesreaktioner, altså 3. grads stress.* 


Jeg har observeret at 3. grads stress ofte er tilstede i ubehandlet belastningsreaktion, C-PTSD, ved hjernerystelse, ved udbrændthedstilstande i relation til ADHD og autisme og andre svære belastningstilstande herunder neurasteni, BDS og endda long-covid


Behandlingen af 3. grads stress ligner på nogle områder min øvrige behandlingstilgang til stress og belastningsreaktion, men kræver i endnu højere grad en særlig traumeterapeutisk indsats. Det vil ofte være gavnligt med et stærkt somatisk fokus, som både understøtter det proprioceptive og neuroceptive system, orienterings- og balancesystemet, samt har fokus på både under- og overaktivering i muskel- og nervesystemet. 






* Brantbjerg, M.H., (2014) Om overlevelsesreaktioner. Findes på Meretes hjemmeside moaiku.dk (http://moaiku.dk/moaiku/litteratur/artikler_pdf/overlevelsesreaktioner_ny_2014.pdf).




 

Hjælp til stress

Få svar på oftest stillede spørgsmål om stress under FAQ