Hvad er angst? Angst ledsager som regel stress, men kan også være det eneste tegn på stress. Angst kan vise sig som ekstremt ubehag i kroppen og det kan også vise sig med meget ubehagelige tanker. Det kan være at angsten kun viser sig med ubehag i kroppen, kun ubehagelige tanker eller begge dele på én gang. Angst kan altså føles og opleves meget forskelligt. Men angst er som regel altid et symptom på noget andet, nemlig at vi har et nervesystem, som er i en stresstilstand.
Angst kommer nemlig altid af et nervesystem i alarmberedskab, det vil sige at angsten starter i kroppen, men meget hurtigt kan tankerne “køre med på angsten” i et forsøg på at løse alarmtilstanden. Det sker ekstremt hurtigt for nogle, og tanker og kropsfornemmelser kan være svære at adskille. Det betyder at mange med angst vil opleve angstfyldte tanker, og nogle vil endda tro at angsten kan stoppes hvis tankerne stopper. For nogle kan det også være hjælpsomt, at opleve, at man kan stoppe de angstfyldte tanker.
De angstfyldte tanker kan dreje sig om næsten hvad som helst, men meget typisk handler det om det, man mærker i kroppen og angsten for at det er noget alvorligt, at man har en sygdom, er ved at dø eller andet. Men det kan også handle om at miste nogle man har kær, og det kan også være koncentreret om mere afgrænsede områder, som at være sammen med andre mennesker eller være i bestemte situationer.
Men nogle vil også opleve angst uden de angstfyldte tanker. Her viser angsten sig i sin mere “nøgne” form som den virkelig er; nemlig en kropslig reaktion. Hvordan føles angst? Angsten kommer her til udtryk som fx åndenød, hjertebanken, sved, rysten, ticks, tvangshandlinger, muskelspændinger, svimmelhed, knugen i maven, nogle besvimelser ligefrem eller oplever andre ekstreme situationer. Det er ikke ualmindeligt at man kan få lyst til at ringe 112 under et angstanfald.
Hvordan behandles angst? Mange vil opleve en lettelse af angsten, allerede når vi begynder at skille alarmtilstanden ad fra de angstfyldte tanker. Det kan give en form for overblik over hvad der sker, når vi begynder at kortlægge kropsreaktioner og tanker. Det kan også indebære at vi opdager triggere for angsten, og derefter undersøger hvorfor lige netop den eller det trigger angst. For nogle hjælper det til at kunne forstå de tanker, som dukker op med angsten, og det kan igen give en form for kontrol over tankerne.
Men mange oplever også at slippe angsten eller mildner meget, ved at kunne regulere nervesystemet. Her vil man også opleve at angsten ikke mere har kontrollen over en. Man vil opleve at kunne berolige sig selv. Det kan godt tage noget tid før man begynder at kunne regulere nervesystemet, og man skal også huske på, at angst er naturligt. Visse situationer og tilstande vil for de fleste vedkommende skabe en form for angst, så på den måde er angst også “bare” en måde vores nervesystem kommunikerer med os. Angst bliver først et problem, hvis det er så indgribende i vores hverdag, at vi føler os begrænsede af det.
Jeg kan anbefale at lytte til de episoder af min podcast, som omhandler angst:
- Interview med lægen Russell Kennedy
- Samtale med psykoterapeut Ayuna Pedersen
Jeg har 3 podcastafsnit om angst
2900 Hellerup
Danmark
T: 22 36 88 08
CVR-nr. 38 74 77 70
MobilePay: 56959
Konsultation efter aftale. Ring for at få en tid !
Adresse: Jomsborgvej 23, 2900 Hellerup
For andre henvendelser, er du velkommen til at skrive til: mail@lindaclodpraestholm.com
Du kan finde min podcast her på siden, på iTunes eller Spotify.
Copyright © All Rights Reserved