Hvorfor siger vi ikke bare fra - interview med Rasmus Willig

#19 Hvorfor siger vi ikke bare fra? - Interview med Rasmus Willig

Stressramte bliver så godt som altid mødt med “Hvorfor sagde du ikke fra?” eller “Du skal lære at sige fra!”. Men hvorfor siger vi ikke bare fra? Det har jeg spurgt Rasmus Willig om, og han har meget venligt givet sig tid til at tale om sin og Anders Ejrnæs’ bog Flexisme. Rasmus forklarer hvordan udviklingen på arbejdsmarkedet har haft voldsomme konsekvenser for det moderne menneskes selvforhold. 


Flexisme er en ny teori om udviklingen på arbejdsmarkedet, der bl.a. viser hvordan vi nu befinder os på et arbejdsmarked, hvor det er normalt at blive udsat for udefra kommende internaliseret selvkritik. Han forklarer også hvordan dette skift fra en kritisk attitude til en resilient attitude, gør at det forventes af os at vi bliver nødt til at være hærdede og at vi skal kunne lære at finde os i noget vi ikke bryder os om … og så noget mere af det. 


Rasmus Willig er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, Ph.d. programleder for Socialvidenskab, samt centerleder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed. Rasmus Willig modtog i 2012 FTF’spris på 100.000 kr. for arbejdet med ytringsfrihed og muligheden for at ytre kritik. Og i 2016 modtog han prisen ”Årets Sveske” af Danmarks lærerforening, for arbejdet om offentlige ansattes ytringsfrihed. 


Du kan finde mere information om Rasmus Willig her:

https://www.rasmuswillig.dk 


Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få GRATIS hjælp til selvhjælp med '7 Nye Råd Mod Stress'

Podcasten:

Samtaler om Stress kan findes på iTunes, Spotify og YouTube m.fl., men kan også afspilles direkte her fra siden.