Ved et chok- / traume forståes en umiddelbart pludselig opstået hændelse, som skaber en sådan reaktion at det fører til et traume. Ifølge Peter Levine, grundlæggeren af Somatic Experiencing®, er et chok eller traume en reaktion på en overvældende oplevelse, som kroppen og sindet ikke har været i stand til at bearbejde eller slippe.
Traumer opstår, når en person står over for en situation, der er så truende eller intens, at nervesystemet bliver overbelastet og ikke kan vende tilbage til sin naturlige balance. Dette kan føre til, at kroppen fastlåser energien, der blev mobiliseret under den truende situation, hvilket kan resultere i både fysiske og psykiske symptomer.
Levine understreger, at det ikke nødvendigvis er selve den voldsomme begivenhed, der skaber traumet, men kroppens manglende evne til at frigøre den "overlevelsesenergi", der blev aktiveret under oplevelsen. Han bruger ofte dyreverdenen som en metafor. I naturen gennemgår dyr en cyklus, hvor de mobiliserer energi for at kæmpe eller flygte fra fare. Når faren er overstået, slipper de energien ved at ryste eller bevæge sig, hvilket gør, at de hurtigt vender tilbage til en afslappet tilstand. Mennesker, derimod, kan fastholde denne energi i kroppen, som kan føre til langvarige symptomer på traume såsom angst, uro, og fysiske spændinger.
Peter Levine udviklede Somatic Experiencing® baseret på dette princip. Det er en metode, der fokuserer på at hjælpe kroppen med gradvist at frigøre den fastlåste energi og genskabe balance i nervesystemet. Hans tilgang ser traumer som en fysiologisk reaktion, der kan bearbejdes gennem kropslige fornemmelser snarere end blot gennem kognitiv forståelse af oplevelsen. Ved at arbejde med kroppen, snarere end blot gennem tænkning, mener Levine, at man kan hjælpe mennesker med at "afslutte" den fastlåste overlevelsesreaktion og opnå heling.
Jeg arbejder med at forløse chok- / traumer enten som den primære indsats eller som led i et længerevarende psykoterapeutisk forløb. Det vil sige, at man kan have et ønske om at arbejde med kun det ene traume, det kan være at det er ét ud af flere traumer eller det kan være en ny bevidsthed / minde, der dukker op i en periode med meget stress eller en livskrise.
Jeg er uddannet i den internationale anerkendte traumeterapeutiske metode Somatic Experiencing® som jeg ofte bruger i chok- /traumeterapi, men jeg benytter mig også af andre metoder fx neuro resilience exercises, udviklet af Kolbjørn Vårdal. Jeg tager altid udgangspunkt i min klient med en faglig vurdering af, hvilke metodiske tilgange, som vil være mest gavnlige på kort og lang sigt.
At arbejde med ét chok- / traume kan tage en del tid. Sjældent kan det overståes på én konsultation, men det kan lade sig gøre. Jeg vil sige at det oftere kan tage 2-6 konsultationer. Grunden til dette er at det både handler om at nervesystemet skal kunne rumme det som sker under terapien, men også at der kan være meget “information” selv i ét traume, og det tager tid at udfolde.
Ofte bruger jeg også metoderne til chok- / traumeforløsning i forbindelse med stressforløb, da det er en effektiv måde at forløse stress opstået i tilspidsede situationer i fx en arbejdssituation eller andet.
Få svar på oftest stillede spørgsmål om stress under FAQ
2900 Hellerup
Danmark
T: 22 36 88 08
CVR-nr. 38 74 77 70
MobilePay: 56959
Konsultation efter aftale. Ring for at få en tid !
Adresse: Jomsborgvej 23, 2900 Hellerup
For andre henvendelser, er du velkommen til at skrive til: mail@lindaclodpraestholm.com
Du kan finde min podcast her på siden, på iTunes eller Spotify.
Copyright © All Rights Reserved